Melodi: Den danske sang…
Den fynske sang er min barndomsstemme
om livet hjemme så lunt og rigt.
Med hegn om marker og skov med gemme
Fyn er i mindet så moderligt.
Du har en slette og å i enge
samt alper, søer og bavnehøj.
Ved digt, musik og fodboldens drenge
det fynske ry ud i verden fløj.
Du binder sammen vort danske rige
fra Østersøen til Vesterhav.
Som hjertet helt er du uden lige,
og midt i landet du plads os gav.
Her fynske sind vil alt hårdt formilde,
og sproget synger som pigelil;
vil hovedlandet og -staden drille,
en fynbo møder det med et smil.
Du fine udsyn os alle byder
fra Frøbjerg høj mod den jyske kyst.
På Svanning bakke det øjet fryder
sydfynske øhav at se med lyst.
I Nyborg skuer vi slot og færge,
en andens mål er Knudshoveds kaj. (Det var dengang)
På Nordfyn diger mod havet værge.
Dit landskab ser vi fra hver en vej.
Fyn mere er end en dejlig have
med frodigt forår om Blommenslyst.
I Odense er gotikkens gave
og fødestedet for digterrøst.
Hver dine byer har sine kendte
i krans ved kysten fra bælt til bælt.
I Svendborg æres én, troen vendte;
mens Assens hylder sin søens helt.
Hvor Middelfart er ved broers buer,
har Faaborg rigdom på malerkunst.
Fra Kerteminde Amanda skuer,
og Bogense har sin dreng med gunst.
Smukt rundt på øen ses herregårde,
de kønne kirker og bindingsværk.
Skønt du i krig har kendt dage hårde,
fin er du Fyn, og i smil så stærk.
Med enkelte senere justeringer
Svend Aage Nielsen, i maj 1986.
